Teknisk Museum 2021

Så blev det tid igen. Ti år på teknisk museum. Corona restriktionerne var blevet lempet, og arrangementer kunne nu igen afholdes som normalt. Selvfølge skulle vi også med dette år, da det nu var ti år siden vi holdt vores første udstilling. Der blev ikke holdt den helt store fejring, men vi havde en hyggelig weekend med masser af kørsel.

Anlægget havde samme placering som i 2020, men vi kastede os ud i en ny opstilling. Nilstrup fungerede som endestation for hovedbanen, med de små stop, True og Duemose som mellemstationer. Torsted blev en forgreningsstation dette år, med en lille sidebane der fortsatte til Martofte. Undervejs i opstillingen havde vi dog lidt problemer med noget strøm, der resulterede i at en transformator brændte af, men vi klarede skærerne og havde en god udstilling.

Rullemarie blev lige testet af Jeppe og Leopold.
Der lægges kræfter i.
Så er vi fremme og klar til at bære ind.
Vognene på teknisk museum skulle også lige prøves af.
Så kom anlægget på benene igen, nu skulle det bare testes.
Så er vi klar til gæster.
Militærtoget på vej til kasernen.
Men der blev lige tid til et fotostop.
Og True. Rangeringen og transporten blev denne gang foretaget af MV 1134.
Så er kampvognene ved at komme på plads. (lampen ved kasernebygningen var dog kommet lidt til skade undervejs).
Sådan kom vores anlæg for denne udstilling til at se ud.
MC 652 holder på havnen med FE 4754 og QD 23 590.
Omløb var dog desværre ikke muligt.
På denne udstilling gjorde flere MO’ere tjeneste som godstogslokomotiver. Her ses MO 568 ved Duemose trinbræt. Tankvognene var patineret. Man kan se hvor meget brændstof der er røget ved siden af.
På Torsted holder materiel fra HFHJ klar til afgang.
HFHJ SM3 bliver overhalet af HFHJ M8, med C60 og D73 på krogen i True.
HFHJ M8 forlader True igen.
Damp blev der også kørt med. Her ses Q345 og D811 holde i sidesporet på Nilstrup.
Det sorte lærred blev også brugt ved Langfjord, her var militærtoget også lige forbi.
Så var der efterhånden pakket sammen. Da der var god plads tillod vi os at skubbe traileren helt ind til området hvor banen havde været opstillet.

Så var endnu en udstilling overstået, og vi var klar til at rykke videre. Nu skulle vi bare lige have vores sædvanlige gruppebillede. Tak for denne gang, vi ses i Mariehøj-centret til November.

(Fra venstre mod højre: Leopold, Dennis, Lars, Christian, Oliver og Jeppe).