Teknisk Museum 2020

2020 var et år der forandrede alles liv. Corona havde sat en stopper for de fleste sociale arrangementer. Heldigvis fik vi stadig mulighed for at udstille på Danmarks Tekniske Museum alligevel, og vi slap endda for at stå med mundbind på selvom vi stod op. Trods Corona var der også ganske mange mennesker tilstede, både lørdag og søndag.

Selve anlægget var dette år bygget op som et S, med havnen som afgrening, hvilket dette år var fra Martofte. Fra Torsted gik banen gennem skoven på kurvemodulerne og Duemose. Herefter kom Nilstrup, Blovstholm kaserne, Langefjord, True og Nørre Rind, hvorefter man nåede Martofte. Dette år var vi placeret foran fighteren, hvis haleror var lidt i vejen når man skulle følge toget fra Nilstrup til Martofte. Denne udstilling bød på masser af forskellige oprangeringer fra de forskellige epoker. Yderligere var der en hel del GM lokomotiver med.

Fra skoven set mod Martofte. Banen har et forløb som et S, med Nilstrup camping beliggende lige under halen på fighteren.
Toppen af S’et. Med havnen til venstre og Martofte til højre.
Så blev anlægget færdigtestet, og vi er klar til at vise det til publikum.
Også banneret er blevet hængt op.
Torsted tom for tog, men det skal vi nok få gjort noget ved.
Nogle vogne må have skiftet kobling før de kan sættes i drift, men det klarer Miles nemt.
GDS Y-tog krydser med en MR. Et godt motiv som publikum også skal fange.
Godset er hentet fra tobaksfabrikken i Nilstrup, og sætter nu kursen mod Torsted. Fremført af MV 1134
Martofte møder mere moderne materiel.
D811 passerer sidesporet til Blovstholm kaserne, med en enkelt tagrytter CM på krogen.
Samme tog. Lige ankommet til Nilstrup.

Undervejs fik nogle af togene også lov til at køre stærkt, og uden stop på de små stationer.

Undervejs var der selvfølgelig plads til lidt snak med publikum.
En meget solrig dag på Martofte station. Q345 gør her tjeneste som rangermaskine, til og fra havnen.
Ved Langefjord var der mulighed for at fange ML’eren med en godsvogn på krogen.
Er der et godt motiv, så skal det fanges!!
Også N209 blev fanget ved langefjord.
Dagens sidste godstog trækkes mod Torsted station af N209.
Sidste tog er kørt for denne gang, nu henstår bare nedtagningen af anlægget.
Så kom turen til Nørre Rind. Hvor Jeppe, Miles og Leopold er i fuld gang.
Same procedure as every year. Med DSB folkene Dennis og Oliver som flyttemænd.

Trods Corona lykkedes det os at få en skøn udstilling, med fuldt fremmøde og stort publikum, så vi slutter denne gang af med det klassiske gruppebillede. Her var det dog ikke lige muligt at holde de anbefalede to meters afstand, og vi var nok lidt mere end 5 i forsamlingen. Nå hva, ingen af os fik corona efter denne weekend, så mon ikke det gik. Vi siger i hvert fald tak for endnu en udstilling.

(Fra venstre mod højre. Christian, Leopold, Miles, Oliver, Jeppe og Dennis).