Modulerne enkeltvis

Stationer:

Torsted

Torsted station er banenes tekniske station og endestation, og er opbygget som en dansk landstation i 1960’erne. Stationen har 3 perronspor, og 2 godsspor, hvor der er adgang til alle fra hovedsporet. Imellem godssporene er der ekstra plads til aflæsning af gods fra de forskellige vogne. Torsted station er oprindeligt anlagt i udkanten af byen, men byen er dog vokset udenom idag. I takt med at byen er vokset er stationen også vokset. Stationen har fået anlagt et mindre maskindepot, hvor der er drejeskive til de mellemstore damplokomotiver. Derudover er der mulighed for vandpåfyldning, samt der er en kulgård til damplokomotiverne. På godsområdet blev der også opbygget et pakhus.

Stationen er et samlingspunkt der emmer af liv, og det er altid muligt at komme ned og få en snak med de ansatte.

Udsigt over Torsted station.

Nilstrup

Nilstrup station blev indviet samtidig med resten af banen. og anlagdes lige ved Nilstrup by, der fik god gavn af samme bane. Allerede få år efter indvielsen oprettede tobaksfirmaet L. L. Hauge og søn et nyt pakhus ved stationen, der blev en meget stor godskunde, hvilket de stadig er. Nilstrup station blev opbygget med et krydsningsspor, og fik også et sidespor ud for tobaksfirmaets pakhus. For enden af samme sidespor blev et læssespor også anlagt, så stationens pakhus kunne have et par vogne stående. Oprindeligt var det projekteret at banens stationsbygninger skulle tegnes af DSB’s overarkitekt Heinrich Wenck, men anlæggelsen af banan bød på en del uforudsete anlægsomkostninger. Især banelinjen langs langefjord blev omkostningstung pga de geologiske forhold. Derfor blev kun nogle af bygningerne tegnet af Heinrich Wenck, en af dem var Nilstrup. Nord for stationsbygningen anlagdes stationsmesterens have.

Nilstrup station på vores første udstilling.

Martofte

Martofte station blev bygget af Leopold i 2016, så vi nu havde to endestationer og en større mellemstation. Martofte er klubbens eneste moduler der er bygget helt efter et forbillede, nemlig OKMJ’s endestation. Kun småting er tilføjet. Stationen ligger i den lille by af samme navn, og er en klassisk privatbane endestation, hvor der er både remise (kun til pynt vel at mærke), læssespor, kulområde og en lille drejeskive. Martofte er ligesom resten af banen bygget til at fremstå som i 60’erne, men det har dog ikke forhindret os i at kære både ældre og nyere tog til stationen. Hele stationsområdet er utroligt veludsmykket, hvilket har givet os mange gode muligheder for at tage vellignende billeder. Fx hvordan det kunne have set ud hvis OKMJ havde fået y-tog, eller købt brugt DSB materiel.

Udsigt over Martofte station. i forgrunden ses kulgården og siden af remisen.

Mindre stationer/trinbræt:

True

True var engang en lille, men aktiv station med både stationsbygning med billetsalg og pakhus. Til stationen var desuden tilknyttet 2 industrier, som hver havde deres sidespor. Siden da er det ene sidespor lukket og sporskiftet pillet op, og mergelselskabets produktion er faldet kraftigt. Til sidst vurderede man fra banens side, at det ikke var rentabelt at have True til at være betjent. De første par år fik stationsbygningen lov at stå, men efter en brand som ødelagde bygningen totalt, blev bygningen revet ned. Det gamle pakhus blev da indrettet som venteskur for stationens passagerer. På stationen er der et kort omløb, som muliggør hensætning af godsvogne til aflæsning.
Der er stadig enkelte transporter fra mergelselskabet, men virksomhedens dage er talte.

I nærheden af stationen ligger den lokale brevdueforening. De har til huse i en vognkassefra en gammel motorvogn fra banen. Efter sigende skulle vognen være kørt til stationen selv, hvorfra en lokal vognmand havde trukket den fra sporet og over til dens nuværende placering.

True set oppefra.

Duemose

Da banen skulle anlægges igennem skoven, var der et ønske om at anlægge, enten et trinbræt eller en station i skoven, så der blev gode muligheder for skovarbejder at fragte tømmer med banen, og samtidig kunne tage toget. Arbejdskomiteen der stod for anlæggelsen af banen var positivt indstillet overfor forslaget, men sagde at det ville blive for dyrt med en hel station. Løsningen blev et trinbræt, der blev placeret ved vejen der løb langs med skoven. Trinbrættet fik imidlertid en mindre ekspeditionsbygning, som plaster på såret. Således blev det også muligt at få gods transporteret fra trinbrættet. Trinbrættet blev kaldt Duemose, hvilket der dog kom noget af en strid med GDS om, da også de havde et trinbræt med samme navn.

Duemose Trinbræt (før ombygningen vel at mærke), i baggrunden står Gedsermøllen.

Strækning:

Nørre Rind

Banelinjen kom til at krydse en del landskab, og passerede flere byer. Landsbyen Nørre Rind fik ikke ført banen igennem sig, men var imidlertid den nærmeste landsby langs banen. De omkringliggende gårde var meget interesserede i, at der blev etableret en mulighed for at kvæg kunne fragtes pr jernbane. Dette blev en realitet, da der på Nørre Rind blev etableret et sidespor, hvor der opførtes en kvægfold. Som plaster på såret fik Nørre Rind landsby også et lille trinbræt, hvor banen krydsede landevejen. Dette trinbræt var imidlertid ikke rentabelt for banen at opretholde, og efter et køreplansskifte blev trinbrættet nedlagt.

Møllebakken

Selvom vi er i Danmark var landskabet ikke altid lige fladt. Banens forløb måtte gå igennem to bakker, hvor der på den ene af dem lå en mølle. Det lykkedes imidlertid at få banen ført igennem uden større anlægsbesvær. Senere hen blev en hovedvej ført over banen netop her. Mens en lokal mand oprettede et dambrug langs banen.

Blovstholm kaserne

Rundt omkring i landet lå flere kaserner. Blovstholm var en af dem som banen kom til at passerer. Hertil blev der oprettet et sidespor, så kaserne også kunne fragte udstyr og tropper pr jernbane. Sidenhen blev også en læsserampe anlagt så der kunne fragtes tanks.

Blovsholm kaserne under en uofficiel udstilling.

Langefjord

Langefjord var et mere kompliceret område at anlægge banen, da undergrunden ikke var den bedste. Alligevel lykkedes det, men der måtte anvendes en del jord til samme. Banen kom her til at slå et sving langs vandet. Men selvom anlægsarbejdet var dyrt, fik de rejsende nu en skøn udsigt over vandet. På langefjord står også en mølle. Denne er dog en stubmølle.

Langefjord modulerne i midten af billedet. Samlingen kan lige skimtes mellem MV 1134 og første vogn med tank.

Nilskov

Efter at man havde forladt landet, og havde gjort holdt ved Duemose, blev banen anlagt gennem skoven der hed Nilskov. Her blev der fragtet meget tømmer gennem tiden. Dette modul er også blevet ombygget gennem tiden. Oprindeligt var skoven en blanding af løv og grantræer, det blev lavet om, så der idag kun er granskov. Samtidig blev den ene af bakkerne i gennemskæringen udsmykket lidt mere, som det kan ses på nedenstående billede.

Kurverne

De nyeste moduler som Modelbanebanen har bygget er to kurvemoduler der sammen giver et sving på 90 grader. Modulerne blev opbygget som hhv. skov, pløjemark og mose. Disse moduler er bygget således at de både kan sidde sammen med hinanden, men der kan også placeres andre moduler imellem dem. Landskabsmæssigt blev de særdeles veludførte. I denne skov havde militæret nogle gange øvelser.

Kurvemodulerne på deres første udstilling.

Vejenhuse

Vejenhuse var oprindeligt tænkt som et rent hjørnemodul. Det blev dog ændret således at modulet også blev et forgreningsmodul, som vi tit anvender når vi ønsker at køre med to endestationer i den ene retning. Sommetider bruger vi også modulet som et sidespor, evt. til vores havn. Oprindeligt blev modulet bygget som et markmodul, hvor der på den ene side også var en mose. Det valgte vi dog efter nogle år at lave om, da en rigtig forgrening som regel har to udkørselsspor fra en station, og ikke ligger midt ude på landet. Landskabet blev derfor bygget om til at være en by. Derfor blev vejenhuse nu et bymodul, der kunne placeres efter vores forskellige stationer.

Andre strækningsmoduler:

Banen har som sædvanligvis været med til at forme landskabet den har gået igennem. Langs banen blev byer udvidet, og der blev også etableret campingpladser, og flere fabrikker. En af disse fabrikker var en afdeling af KFK. Også de fik eget sidespor.

Tidligere moduler:

Søndersted

Søbdersted var banens første endestation. Stationen var en større dansk landstation som den så ud i begyndelsen af 60’erne. I forbindelse med stationen var der opført et mindre maskindepot med drejeskive. Stationen blev indviet samtidig med banen mod Nilstrup. Stationen havde oprindeligt kun et mindre remiseområde, men blev i 20’erne ombygget, med både drejeskive, vand- og sandtårn samt kulgård og et mindre antal opstillingsspor. Oprindeligt lå stationen uden for Søndersted by, men byen voksede efterhånden op omkring stationen. Tidligere, bl. a. under krigen, var godsmængden stor, men efterhånden som private transportselskaber er opstået, er behovet for stykgodstransporter pr. jernbane faldet. Flere af de gamle spor blev til sidst i større grad brugt som opstilling for hensat materiel samt specialvogne. Efterhånden som privatbilismen voksede, kunne det ikke længere betale sig for banen at have hverken godstrafik, eller persontrafik til Søndersted mere derfor besluttede selskabet at lade strækningen til Søndersted over Gedser mark nedlægge.

(Søndersted station var bygget af Lars i 1990, og var et 2 meter langt modul der var opbygget på en spånplade. Den blev taget med fordi MBB manglede en endestation for banen. Søndersted var ret tung for banden at have med på udstilling, og i modsætning til MBB’s øvrige moduler kunne Søndersted ikke skilles ad, hvilket i høj grad vanskeliggjorde transport. Søndersted var også opbygget med Märklins M-skinner. Forbindelsen på dem var meget dårlig, og nogle af sporskifterne kunne til sidst ikke betjenes mere. Derfor valgte MBB i 2017 at skrotte Søndersted, der heller ikke havde været med på udstilling det sidste år).

Gedser mark

Gedser mark var et fladt hjørnestrækningsmodul, der var bygget i en hast af Jens og Christian. Modulet havde dog de korrekte endestykker. Selve landskabet var marker, men da Lars byggede en model af Gedsermøllen, blev den anbragt på dette modul, og der blev lavet et separat område hvor denne møllen kunne stå. Efterhånden som tiden gik blev det dog svært for MBB at fragte modulet, da det var bygget udenfor vores normale standarder for et modul, hvilket gjorde at modulet ikke kunne fragtes i de hylder som de øvrige hjørnemoduler blev anbragt i. Derudover var det træ der blev anvendt til modulets sider, noget genbrugt træ i en dårligere kvalitet end de øvrige, og derfor valgte MBB at skrotte Gedser mark. Endestykkerne og sporene blev imidlertid genbrugt.

Jens arbejder med landskabet på Gedser Mark, sensommeren 2012.